Katten

1) Tag katten op og hold den i venstre arm som man holder en baby. Placer højre hånds pege- og tommefinger på hver side af kattens mund og pres forsigtigt på begge sider af kinderne, mens du holder pillen i venstre hånd. Når kattens mund er åben puttes pillen ind i munden på katten. Giv katten lov til at synke pillen.

2) Samle pillen op fra gulvet og hent katten bagved sofaen. Hold katten i venstre arm og gentag processen.

3) Hent katten i soveværelset og smid den snaskede pille væk.

4) Tag en ny pille fra folieindpakningen, og placer katte i venstre arm, mens du holder bagbenene fast med venstre hånd. Tving kæberne fra hinanden og skub pillen ind bagerst i munden med højre hånds pegefinger. Hold munden lukket og tæl til ti.

5) Hent pille fra guldfiskeakvariet og katte fra toppen af klædeskabet. Kald på ægtefællen.

6) Sæt dig på katten og hold den solidt fast mellem knæene. Hold for og bagben fast. Ignorer den svagt knurrende lyd fra katten. Få ægtefællen til at holde hovedet i et fast greb med den ene hånd, og tvinge en lineal ind i munden med den anden hånd. Put pillen på linealen og gnid på kattens strube.

7) Hent katten fra gardinstangen og hent en ny pille fra folie indpakningen. Lav et notat om at købe en ny pakke piller. Lav et andet notat om at købe en ny lineal og reparer gardinerne. Fej forsigtigt porcelænsfiguren og vasen op fra gulvet og sæt dem til side til senere limning.

8) Pak katten ind i et håndklæde og få ægtefællen til at ligge oven på den, så kun kattens hoved er synligt under armhulen. Put pillen i enden af et sugerør og tving katten til at åbne munden med en blyant. Put sugerøret i munden på katten og pust.

9) Check på etiketten at pillerne ikke er farlige for mennesker og drik en øl for at tage den grimme smag. Sæt en bandage på ægtefællens underarm og fjern blodet fra gulvtæppet med koldt vand og sæbe.

10) Hent katten fra naboens skur. Hent endnu en pille. Åben en øl til. Sæt katten ind i klædeskabet så kun dens hoved stikker ud. Tving dens mund åben med en dessertske. Skyd pillen ned i halsen på katten med en elastik.

11) Hent en skruetrækker fra garagen og sæt skabslågen på igen. Drik øllen. Hent en flaske whisky og hæld et glas op. Sæt en kold kompresforbinding på kinden og check hvornår du sidst har fået en stivkrampevaccination. Drik et glas whisky. Smid T-shirten væk og hent en ny fra soveværelset.

12) Ring til brandvæsenet og få dem til at hente den pokkers kat ned fra træet på den anden side af vejen. Undskyld over for naboen, hvis bil kørte ind i hegnet i et forsøg på at undgå katten. Tag den sidste pille fra pakken.

13) Bind den lille @#!*#^~!\'s forpoter til bagpoterne fast til spisebordsbenet med et stykke snor. Hent nogle arbejdshandsker i redskabsskuret. Pres pillen ind i munden på katten efterfulgt af et stort stykke kød. Vær hårdhændet. Hold hovedet lodret og hæld en liter vand ned i halsen for at skylde pillen ned.

14) Drik resten af whiskyen. Få ægtefællen til at køre dig til skadestuen. Sid stille mens lægen syr din finger og underarm og fjerne pilleresterne fra dit højre øje. Ring til en møbelforretning på vej hjem og bestil et nyt spisebord.

15) Få dyreværnsforeningen til at hente mutant katten fra helvede og ring til den lokale dyrehandel for at høre om de har nogle hamstere.

Hunden

Pak pillen ind i et stykke bacon med ost eller nødesmør. Få den til at tigge.