En mand går en tur i skoven og opdager her en lille nisse, der sidder klemt fast mellem to sten. Manden hjælper naturligvis nissen med at komme fri. Nissen fortæller, at han er en troldnisse, og at manden som tak for hjælpen må få et ønske opflydt. Manden tænker sig lidt om og siger så: ”Jeg har egentlig altid godt kunnet tænke mig at komme til Australien, men jeg er bange for at flyve. Kan du ikke lave en bro til Australien.” Nissen forklarer manden, at det ønske er for svært. ”Prøv at finde på noget andet!” Efter at have overvejet sagen grundigt, siger manden: ”Jeg har altid godt kunnet tænke mig at forstå kvinder!”. Nissen kigger opgivende på manden og siger: ”Den bro, skal den være tosporet eller firesporet?”.